Vores bornholmske producenter er alle, uden undtagelse, folk, som sætter en ære i at fremavle varer af højt kvalitet, med respekt for de naturgivne ressourcer.

Nogle er Ø-mærket, hvilket vil sige, at de dyrker efter nøje specificerede retningslinier, som sikrer miljøet.

Andre dyrker efter permakulturens guidelines. Permakultur er holistisk, hvilket vil sige, at metoder og konsekvenser ses indenfor en økologisk helhed. Det er bæredygtighed, inspireret af naturen, i hverdagen, på alle mulige måder.

Og så er der de andre producenter, som også har bæredygtighed for øjet. Nogle har dyrket efter økologiske principper, måske i generationer, men søger først nu om en autorisation; deres jord er 'under omlægning'. Andre er småbrugere, som har valgt at dyrke uden sprøjtemidler og kunstgødning, hvor det ikke giver mening at påbegynde processen for autorisation.

Kender du nogen, som kunne bidrage til vores kasser? Har du selv lyst til at gå i gang? Ring eller skrive til os – vi hører gerne fra dig!