Hvordan får jeg øKASSEN?

Vælg den abonnementstype, som bedst passer jeres behov, og kom den i kurven. Hver uge, hveranden uge eller hver fjerde uge. Derefter, vælg, den første gang, du bestiller, kasser - og kom dem i kurven. Husk at skrive, hvor vores bud skal sætte kasserne, og læs og acceptér handelsbetingelserne.

Hvordan betaler jeg mit abonnement?

Betal det ønskede abonnement i forbindelse med checkout enten over Stripe med dit kort.  Betaling via Stripe sker i et sikkert miljø og kan foretages med både kredit- og debitkort; hermed oprettes der en automatisk træk på onsdagen i ugen inden kassen leveres.

Hvad indeholder øKASSEN?

øKASSEN indeholder 6-12 forskellige årstidsrigtige grønsager og frugt. F.x. om sommeren: 1 kg nye kartofler, ½ kg specielle kartofler, 150 gr bær, ½ kg fine gulerødder med top, 1 sommer kålsort, 1 potte krydderurter, 1-2 knoldfennikel, 1 pose ærter, 1 kg rødbeder, 1 salat, 1-2 squash, 1 bt bladbeder. Om vinteren, hvor udvalget ikke er så stort, ville der evt. være mindre variation men større mængder.

Hvordan får jeg at vide, hvilke grønsager og frugt, jeg får?

Senest hver tirsdag, skriver vi et blogindlæg om kassens indhold. Hold øje med vores blog, øKASSEN fortæller.

Er alle varer bornholmske og økologiske?

Det er vores ønske, at alt, hvad vi fylder i kasserne, er bornholmsk. Og det bliver det på sigt. For tiden dyrkes der dog hverken mængderne eller i en så stor variation, at vi kan sikre en 100% bornholmsk kasse, året rundt, for alle vores abonnenter. Derfor har vi indgået en aftale med en økologisk avler på Sjælland, Steen Jensen fra Buresødal, som producerer grønt og frugt af højeste kvalitet, som vi henvender os til i de magre uger her på øen. Vi er stolte over at kunne fortælle, at alle varer, som kommer i kasserne, er bæredygtigt dyrket --- enten er vores avlere autoriseret økologiske, under omlægning til økologi, kører permakultur eller dyrker på en bæredygtig måde, med respekt for naturen, jorden og de grønsager, som spirer frem.

Kan jeg holde en leveringspause?

Hvis du vil afmelde en levering, kontakt os senest en uge før leveringen, så vi ikke bestiller varer til dig. Lad os samtidigt vide, hvornår næste levering skal ske. Vi har ALTID brug for mindst 1 uges varsel i forbindelse med ændringer i abonnementet.

Hvornår får jeg min kasse?

Kasserne med de friske grønsager og frugter leveres hver torsdag, om eftermiddagen eller om aftenen, mellem kl. 11-21, og sættes udenfor døren eller efter nærmere aftale. Senere leveringer varsles med sms. Når du bestiller den første kasse, skriv i beskedfeltet til kassebuddet, hvor vi skal sætte kassen. Husk, at der kan være varer, som ikke kan tåle at stå i solens varme eller i frostgrader; du skal derfor lad os vide, hvor du ønsker, kassen skal sættes.

Ejer jeg trækasserne?

Nej, vi henter altid den tomme kasse ved næste levering. Vi genbruger nemlig trækasserne ved leveringerne, så sæt den tomme kasse ud ved din næste levering, så vi får den med retur. (Lignende trækasser kan købes hos Plantagen i Svaneke, hvis du ønsker at eje én eller flere kasser.)

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Hvis du gerne vil stoppe abonnementet, beder vi om 21 dages varsel. Giv os gerne noget feedback, hvis det er fordi vi ikke har gjort det godt nok for jer. Vi henter den tomme trækasse på en af vores følgende leveringsrunder, hvor vores rute kommer tættest på, hvor du bor.

Er der opskrifter i kassen?

Vi har valgt at lægge opskrifter ved og der er links til opskrifter og andre informationer på hjemmesiden. Følg med på vores blog, øKASSEN fortæller. Her vil vi oplyse kassens indhold, skrive inspirerende fif og linke til opskrifter.