Ristede courgetter og grapefrugtsauce

I denne uges kasse finder du:

Grapefrugt, courgetter, aubergine, grøn peber, løg, hvidløg, krakmandler, miniromainesalat og pastinak.

Til ristede courgetter kan du bruge følgende ingredienser:

( 4 pers )

2-4 courgetter skåret i tynde skiver på langs, 1 spsk olivenolie, plus ekstra til at dryppe over, 3 fed hvidløg, skåret i tynde skiver, 2 spsk frisk bredbladet persille, hakket, basilikum, hakket, salt og peber

Varm ovnen op til 220 grader. Kom courgetterne i en bradepande, vend dem i olivenolie og steg dem i ovnen i 20-25 min. Vend dem af og til. Læg et lag courgetteskiver i et fad, drys lidt hvidløg, persille, basilikum, salt og peber over og dryp med olivenolie. Fortsæt med at lægge i lag, til alle ingredienserne er brugt. Stil courgetterne køligt en times tid, så smagsnuancerne kan udvikle sig.

(1) Grapefrugt (Citrus x paradisi) er en stor citrusfrugt, som har været kendt i Vestindien i over 200 år. Den findes første gang beskrevet i 1814 i Puerto Rico som en tilfældig krydsning mellem appelsin og pomelofrugten. I dag er Florida hjemsted for alle de kendte sorter, men grapefrugt dyrkes over det meste af kloden i tropiske og subtropiske egne. Grapefrugten kom til Europa i 1910. 

(1) Wikipedia

En grapefrugtsauce kan laves på følgende måde:

Brug mascarpone, saften af en grapefrugt (siet), 1 spsk hakket kørvel, salt og peber.

Pisk mascarponen til den bliver luftig og glat. Pisk grapefrugtsaften i lidt efter lidt. Krydr med salt og peber, rør kørvel i og bland det hele forsigtigt.

God appetit!