Jule øKASSEN

Vi har i anledning af Julen valgt at sammensætte en økasse med lækre varer der kan bruges på kryds og tværs til måltiderne i juledagene.

Anette og Michael fra Kirkebogård i Rutsker leverer en virkelig smagsfuld honning lavet af ren uopvarmet presset honning, med et stort pollen indhold.
Fra Kirkebogård kommer også de små kartofler.

Henrik og Brith fra Krogsholm Frugt leverer syltede rødbeder med stjerneanis, og belle de boscoop æbler.
Fra Buresødal har vi skaffet julesalat, appelsiner, citroner, knoldselleri, løg og porrer og rødkål.
Søris leverer gulerødderne.
Hubert og Bodil fra Bukkelykken kommer med valnødderne.

Kombinationsmulighederne er utallige. Her er nogle muligheder:

Bland æblerne med fintsnittet rå rødkål, hak valnødderne og bland dem i sammen med en dressing lavet af citron, honning, olivenolie og salt/peber.
Brug de syltede rødbeder til julefrokosten sammen med fisk eller ost.
Gulerødderne og citronsaft er lækre sammen i en råkostsalat med æbletern.
Steg valnødderne i honning og bland dem sammen med julesalaten.
Lav en grøntsagsfond af porrer, løg, knoldselleri og gulerødder. Fonden kan bruges til saucer eller basis for en god suppe.
Bag halve æbler i ovnen med ribsgele i midten.
Steg gulerødderne i honning og soya.
Spis valnødderne til portvinen.
Bland julesalaten med den skrællede appelsin skåret i tern.
Brun de små kartofler i sukker og smør og spis dem sammen med resten af juleretterne.
Glædelig jul!