Jordbær fra Plantagen

I denne uge vil der i kassen være jordbær og friske sommerhvidløg fra Plantagen, nyopgravede kartofler fra Kobbevang, salat fra Kirkebogård i Rutsker, æblemynte i potte fra Landlyst, lilla glaskål fra Ø-grønt, og fra vores sjællandske grossist Futura er der hollandske blomkål, hollandske cherry mix tomater, citroner fra Italien og paraguayos fra Spanien. 

Der er mulighed for at lave lækre salater og blande de forskellige lækkerier i kassen på kryds og tværs.

Jordbær og mynte med et lille drys sukker smager himmelsk sammen.
Bland letdampede blomkål med en olie/hvidløg/citronsaft/sennepsdressing og spis sammen med de kogte kartofler.
Snit glaskål i fine skiver og lynsteg på panden sammen med solsikkekerner og frisk hvidløg. 
Bland en sød olie/eddike/honning dressing og hæld over den snittede salat og bland halve cherrytomater i.
Spis paraguayos hele eller tag frugtkødet af stenen og snit i tern. Bland med jordbær og myntesukker.

 

                                                      Velbekommen!