Efterårstoner

Som vi bevæger os mod jævndøgn og bladene lige så småt tager farve, ser vi, hvilke efterårsafgrøderne bliver aktuelle.

 De tætte kålhoveder kommer denne gang fra Skovnæs. Hos os, ynder vi at lynstege kål sammen med æbler - og Plantagen hjælper os med at opfylde dette ønske. Kål og æbler indgår også så fint i forskellige råkostsalater - og Krogsholm Frugt byder ind med rødbeder, som blandt andet også er oplagt til formålet... hvis ikke man lige vælger at lave ovnstegte rødbeder sammen med de lækre Ditta kartofler fra Kirkebogaard i Rutsker som tilbehør eller forret.

Et efterårs blandet salat kan også tilberedes af Kirkebogaard i Rutskers mini-romaine salat og fennikeltoppe, komplementeret af tomater fra Krogsholm Frugt. Måske med nødder eller mozzarella - eller strimlet parmesan?

Plantagen høster de sidste blå druer til kassen - spis dem som de er, kom dem i salaterne eller lad dem bidrage med deres skarpe sødme i sammenkogte retter, risotto'er eller lignende.

Til sidst, kan vi love en lille hemmelig sag fra Kirkebogaard i Rutsker og Egely. Hvad mon kommer med? :-)