Et hjerteligt velkommen til det nye år

Lyset vender tilbage og vi går det nye år i møde med en kasse af lækre og farverige økologiske grønsager og frugt fra Danmark og Europa.

Granatæblet symboliserer vores vinter og tilbagevenden til den frodige tid med afgrøder i marken og på træerne:

En forårsdag i tidernes morgen, gik Kore, datteren af Zeus og gudinden for agerbrug, Demeter, en tur på engen og plukkede hyacinter. Pludseligt fik den unge pige øje på en sjælden og forførende blomst. Da hun nærmede sig den, åbnedes et sprække i jorden, og underverdenens hersker, Hades, sprang frem og bortførte den smukke kvinde, der alt for sent forstod, at hun var gået i en nøje planlagt fælde. Hun skreg så højt, at Demeter hørte hende forsvinde og straks begyndte at lede efter sin elskede datter. Altimens, giftede Hades sig med Kore, der nu blev dronning Persefone. En ulykkelig dronning, som længtes hun efter sin moder og livet over jorden. Efter forgæves at have afsøgt hele jorden uden at finde Kore, indså Demeter, at Hades havde kidnappet Kore og, i sin sorg og skuffelse, besluttede den ulykkelige moder at forhindre, at noget som helst kunne spire. Dette skabte krise både blandt guder og mennesker. Olympens herskere så, at situationen var uholdbar og Zeussendte på skift de forskellige guder til Demeter for at overbevise hende at tage fat - men uden held. Da der ikke var flere muligheder, sendtes Hermes ned i dødsriget for at hente Kore tilbage for at genforene moder og datter. Da Hades blev klar over dette, fristede han sin dronning til at spise 3 kerner af underverdenens granatæbler. Disse syndige mundfulde frugt skulle dog blive skæbnesvangre for den unge  kvinde, da for evigt forblev bundet til Hade’s rige i 3 månder, en måned for hver en mundsmag. Så selvom Hermes fik Kore med op, var kvinden nødt til at vende tilbage til Hades hvert år, når det sidste strå visnede, og tilbringe en tredjedel af året i underverdenen. Men, når den første grønne kvist viste sig, kunne hun vende tilbage til sit liv på jorden.

Granatæblekerner er lækre i salat - og fra kassen kan der komponeres en farvekompositon, som frister øjet og ganen - med de mørke rucola blade, den lyse fennikel, avocado, rødløg og tynde skiver af hvid bede og orange gulerod. En dressing kan blandes med en god olie og eddike --- spædet til med Høstets karaktergivende lækre havtornsaft.

Kassen indeholder også danske Portobello svampe, som bl.a. kan serveres fyldt med en bred række ingredienser. Start med at stege svampene i rigeligt smør på en pande, et par minutter på begge sider. Prøv for eksempel at fylde dem med svitsede finthakket løg, hvidløg og tomat, som samles med en teske dijon sennep og rasp, krydret med salt, peber, frisk rosamarin eller basilikum samt persille. Kom evt. lidt revet parmesan i bunden af hver svampe og spred lidt på toppen - og steg svampene videre i ovnen ved 200 C i ca. 10-15 minutter. Der kan også laves samme fars med bacon eller hakket lamme/kalvekød.

En anden lækker mulighed er en opskrift, som stammer fra piskeriset.dk:

Fyldte portobellosvampe med ricotta og citron
2 personer

4 portobellosvampe
25 g smør
250 g ricotta
½ løg, skåret i små tern
revet skal fra ½ øko-citron – og evt. lidt saft
½-1 tsk peber
lidt salt
ca. 1 dl friskrevet fast ost – jeg brugte en Vesterhavsost

Fjern stilkene fra svampene og læg dem til side. Smelt smørret på en stor pande og steg svampene på begge sider i et par minutter. Læg dem i et smørsmurt fad. Steg løgternene i det tiloversblevne smør på panden og tilsæt svampestilkene, når du har skåret dem i små stykker. Giv dem et par minutter ved mediumvarme, indtil de er møre. Rør løg + svampestykker sammen med ricotta, citronskal og peber. Smag til med salt og evt. mere peber og citronsaft. Fordel fyldet i portobellosvampene – der må gerne være lidt top på – og drys derefter revet ost på. Bag de fyldte portobellosvampe i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Så: hvad indeholder nytårskassen?

  • Blomme-æble marmelade fra Krogsholm (Bornholm)
  • Havtornsaft, uden sukker, fra Høstet (Bornholm)
  • Granatæble (ESP)
  • Fennikel (ITA)
  • Rucola (ITA)
  • Cherry tomater (NLD)
  • Avocado (ESP)
  • Hvide beder (DK)
  • Gulerødder (DK)
  • Broccoli (ESP)
  • Rødløg (DK)
  • Hvidløg (ESP)
  • Portobello svampe (DK)

Vi vil gerne hilse alle med et rungende GODT NYTÅR! Tak for det år, som er gået og bedste ønsker for et fanatstisk 2017!