Den søde Silverbell græskar

I denne uge finder du blandt andet silverbell græskar der er meget sød, og er god at bruge til karryretter. Længere nede er der en opskrift hvor silverbell græskar opstræder.
I denne uges kasse finder du også rødebeder og kartofler fra Plantagen. Krkebogård leverer porrer, bredbladet persille og gule/røde løg. Permagrønt leverer grønkål. Ø-grønt leverer silverbell græskar, savoykål og bladselleri.
Silver karry
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 stor skalotteløg, hakket
  • 1 stilk bladselleri, i tern
  • ca. 0,5-1 kg græskar, uden skal, i tern
  • 1 spsk revet ingefær
  • 2-3 spsk rød karry pasta
  • ½ spsk madras karrypulver
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2-3 dl grønsagsboullion
  • 2 tsk soyasauce/tamari
  • 3-4 dl grønkål, hakket
  • citron eller lime
  • basmati ris, hakkede cashews/ peanuts, frisk persille (hakket), revet citrusskal
Opvarm olien i en dyb stegepande og tilsæt skalotteløg og bladselleri; steg indtil de er gyldne. Tilsæt græskartern og ingefær og rør godt rundt. Rør begge karry-krydderier ind i grønsagsblandingen så at græskarternerne er godt dækket og duften bliver mættet. Tilsæt så de andre kokosmælk, boullion og soyasauce. Simr indtil græskartern lige beynder at blive møre og rør grønkål i. Simr videre indtil grønsagerne er møre, ca. 15 minutter, og rør lidt citron eller lime saft i.
Serveres med basmatiris rørt med med hakkede nødder, revet lime/citronskal og hakket persille.   
Velbekomme!