Årets 1. kasse byder blandt andet på blomkål

Årets 1. kasse byder blandt andet på blomkål fra Spanien og vi byder her ind med et forslag til hvordan man kan tilberede denne lækre kål:

  • Der skal bruges et blomkål
  • Olivenolie
  • Salt/Peber
  • Parmesan

Skyl og skær blomkålen i små buketter. Vend buketterne i olie og læg dem ud på en bradepande. Drys med salt og peber og bag i ovnen i ca 45 min ved 200 grader. Vend buketterne jævnligt så de bliver gyldent brune hele vejen rundt.

Tag buketterne ud af ovnen og drys parmesan henover. 

Blomkål er også lækker at bruge rå, eventuelt som en lille snack. Skyl og skær blomkålen i buketter og servér i en skål.

Denne uges kasse indeholder også danske lilla gulerødder, kiwi fra Italien, danske jordskokker, danske porrer, spidskål fra Holland, snackpeber fra Holland, cherrytomater fra Spanien og bornholmske kartofler fra Kirkebogård i Rutsker.